Evaluering af skolens samlede undervisning.

 

”Al undervisning kan altid blive bedre”

 

For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår, at skolens samlede undervisning evalueres på forskellig måde og igennem  forskellige tilsyn.

 

Undervisningen er tilrettelagt for at opfylde nogle mål – enten ministerielt bestemte eller mål vi som skole i samarbejde med forældrekredsen har opstillet;

jvf. Skolens pædagogiske målsætning.

 

”Vi vil, at skolen skal forandre sig ud fra de erfaringer som børn, forældre og ansatte i fællesskab indhøster”

 

For at evalueringen kan give et reelt billede af undervisningens kvalitet må den vurderes fra  forskellige vinkler:

 

Evalueringskultur på Friskolen i Hinnerup.

 

På vores friskole evalueres undervisningen fortløbende gennem:

 

Bestyrelsens evaluering udfra teamsamtaler med lærerne

To gange årligt evaluerer bestyrelsen på vegne af forældrekredsen centrale områder ved

undervisningen sammen med skolens leder og lærere.

Den ene gang i fælles forum, den anden gang i de eksisterende teams der er på skolen:

I skoleåret 2009/10 Lillegruppen – Mellemgruppen – Storgruppen – Køkkenet  og  Administrationen.

 

Igennem disse snakke er det bl.a. blevet besluttet, at der i de kommende år skal fokuseres på undersøge og udvikle følgende områder:

”Skole og Køn”. Hvordan indretter vi skolen og undervisningen så den på bedst mulig tager højde for kønsforskelle?

”Sundhed”. Hvorledes skaber vi optimale rammer for sundhed i bred forstand.

 

Forældrekredsens evaluering gennem fælles skolemøder

En gang om året inviteres alle forældre til fælles skolemøde for at drøfte centrale perspektiver ved skolens undervisning.

Igennem 2 år er der således blevet arbejdet på at revidere og gøre skolens 25 år gamle pædagogiske målsætning mere tidssvarende. Alle forældre og elever har således haft mulighed for at deltage i dette arbejde, hvilket igennem debat, stillingtagen og konstruktive forslag har resulteret en ny pædagogisk målsætning, der blev endelig vedtaget på generalforsamlingen i april 2009.

På fællesmødet i 2010  havde forældrene mulighed for at debattere og komme med inputs til det de ovennævnte fokusområder: ”Skole & Køn” og ”Sundhed”

 

Lærer/forældre evaluering ved  mindst 2 årlige møder.

To gange årligt inviteres forældre til møde på deres barns lag, for at blive orienteret om – diskutere og forhold sig til undervisningen.

På det første møde i august gennemgås tankerne og planerne for det kommende skoleår.

I disse planer indgår naturligt erfaringerne fra tidligere år, med inddragelse af forældre-, bestyrelses-  og lærerevalueringer.

På det andet møde som typisk holdes i januar/februar er det forældrene der sætter dagsordenen og herigennem bestemmer hvilke områder der skal debatteres og evalueres på.

I storgruppen har det været naturligt at de store elever har deltaget i disse møder, for at give deres holdning til kende.

Lærerne opfordrer forældrene til at henvende sig, hvis det er noget de ikke forstår – ikke er enige i - eller ikke er tilfredse med. 

Udfra devisen: ”Hvad kan vi sammen gøre, for at skolen bliver endnu bedre”

 

Lærer/forældre/elev evaluering gennem 2 årlige samtaler.

Alle børn og forældre kan til enhver tid henvende sig til deres barns lærer og få en snak.

Herudover tilbydes alle 2 gange årligt en personlig uddybende samtale omkring elevens skolegang. I denne snak indgår bl.a. elevens

Intern elevevaluering.

Som et vigtigt element i den samlede evaluering indgår naturlig elevernes holdning og udtalelser omkring undervisningen.

Eleverne bliver fra starten i Lillegruppen vænnet til at tage stilling og forholde sig til

deres egen undervisning - indsats og udbyttet heraf.

I de større klasser er det naturligt, at eleverne har konkret indflydelse på indholdet af undervisningen, ved at komme med konkrete forslag til emner og projekter.

I storgruppen evalueres undervisningen og skolegangen generelt 2 gange årligt.

Ved juletid samt ved afslutningen af året. Lærerne lytter meget til elevernes udtalelser.

 

Intern lærerevaluering

En af lærernes fornemste opgaver er hele tiden at udvikle undervisningen ved at evaluere og gøre den endnu bedre.

Således evalueres et hvert fællesforløb samlet i lærergruppen, ligesom de enkelte teams som et naturligt led hele tiden evaluerer undervisningsforløb i planlægningen af nye forløb for at gøre dem bedre.

Generelt er der på skolen et ønske om og gejst til at videreudvikle og komme med nye ideer til undervisningen.

 

Lærerne planlægger meget i fællesskab, og har i gennemsnit mere end 3 timers ugentlig fællesmøde samt 4 timers aftenlærermøde en gang pr. måned.

Hertil kommer små planlægningsmøder på tværs af lagene i forbindelse med temaer og tværfaglige projekter.

 

To gange årlig afsættes der 3 sammenhængene lærerdage, hvor alle ansatte evaluerer  - inspirerer og planlægger undervisningen.

 

Vurdering af skolens samlede undervisning.

Udfra ovenstående beskrivelse af evalueringskulturen på Friskolen i Hinnerup kan konkluderes, at den til fulde lever op til de af ministeriet overordnede fastsatte tilsynskrav:

På Friskolen i Hinnerup har vi fra starten i 1984 valgt, at eleverne som en naturlig del af deres skolegang afslutter med at tage folkeskolens afgangsprøve.

Selvom afgangsprøve i udvalgte fag ikke på tilstrækkelig måde kan være dækkende for indholdet af et 10-årigt skoleliv på Friskolen i Hinnerup, anser vi det for vigtigt, at vore elever kommer ud med de samme formelle forudsætninger, som gælder for undervisningen i den danske folkeskole.

Samtidig ved vi, at eleverne har mange andre og vigtigere kompetencer med sig i rygsækken, når de forlader friskolen.

Kompetencer og færdigheder, der ikke umiddelbart lader sig måle, eller som kan

gøres til genstand for statistiske sammenligninger, men som rent menneskeligt giver eleverne større livskompetencer.

Disse personlige kompetencer omfatter ansvarlighed og tillid til sig selv og andre,

samt rummelighed og respekt overfor andre.

 

Undervisningens struktur

Ud fra vores viden om børn og deres udvikling, er det vores pædagogiske udgangspunkt, at børn ikke nødvendigvis behøver at være samme sted m.h.t. parathed og motivation, blot fordi de har samme alder.

Derfor praktiserer vi i vid udstrækning aldersintegreret undervisning.

På den måde sikres en god dynamik, hvor hvert enkelt barn lever og udfordres ud fra aktuelt udviklingstrin i stedet for alder.

Samtidig åbnes rig mulighed for gensidig inspiration, hvor de mindre lærer af de større, og de større tager ansvar og hjælper de mindre.

På den måde skabes der en sammenhængende kæde, hvor alle på kender hinanden og føler ansvar for hinanden.

 

Børnene er fordelt på 4 alderslag:

Lillegruppen spænder over elever fra børnehaveklasse - 2. klasse.

Mellemgruppen spænder over elever fra 3. klasse - 5. klasse.

Storgruppen spænder over elever fra 6. klasse - 7. klasse.

Udskolingsgruppen spænder over elever fra 8. klasse - 9. klasse

 

Alle eleverne i lillegruppen er igen delt i 3 forskellige familiegrupper, som hver har børn fra bh.- klasse til 2. klasse. De har deres "egen" lærer, og bor i eget rum. Men da de samtidig bor i samme hus, åbnes rig mulighed for samarbejde på kryds og tværs af aldre og de enkelte familiegrupper. Det gælder både i det daglige arbejde, men også i forbindelse med projekter og temaer. Det væsentligste for arbejdet i lillegruppen er, at hvert enkelt barn føler sig accepteret, afholdt og er tryg og glad for at komme i skole.

Det må være fundamentet for, at indlæring overhovedet kan finde sted.

 

Eleverne i mellemgruppen bor i den gamle stuebygning, og har ligeledes deres egne 3 rum og 3 lærere. I modsætning til lillegruppen føler de sig mere som en stor gruppe, hvor man så til gengæld skifter spise- og opstartsgrupper.

Nøgleordene for arbejdet i mellemgruppen er at arbejde videre på den eksisterende viden med større fordybelse, udvælgelse og målrettethed.

 

 

De unge mennesker i storgruppen føler sig ligeledes som en stor gruppe.

Da kravene op igennem skoleforløbet bliver mere og mere fagspecifikke for at kunne udmønte sig i afgangsprøven, bliver undervisningen her naturligt mere fagdelt og aldersdelt. Det er et mål, at skolelivet i Storgruppen bliver en langsom tilvænning til udskolingsfasen i 8 + 9.kl. Derfor fastholdes langt hen ad vejen de arbejdsmetoder og en del af Det foregår dog i en blød forandring så mange af skolens mærkesager omkring aldersintegration og projektarbejdet fastholdes i 6. + 7. kl

 

I udskolingsgruppen rettes undervisningen naturligt hen mod at kvalificere eleverne til at tage Folkeskolens Prøve.

 

Alligevel bruges mange kræfter på at få de 4 store årgange til at fungere som en social enhed, hvor man tager sig af hinanden og hjælper hinanden ud fra, hvor man fagligt og menneskeligt er.

 

Undervisningens indhold

Fælles for undervisningen på alle lag, er at den som udgangspunkt søges tilrettelagt ikke fagdelt - tværfagligt, således at tilegnelsen af viden og verden i det hele taget opleves som en sammenhængende helhed i temaer og projekter, og ikke som løsrevne informationer, der ikke har noget med hinanden at gøre. Alligevel er der selvfølgelig basale færdigheder, der bedst indlæres adskilt og individuelt.

Samtidig søges al undervisning tilrettelagt, så den stimulerer og udfordrer flere forskellige

"intelligenser"; gerne både kreativt, musisk/praktisk og bogligt.

 

Familiegruppetid

Et vigtigt og gennemgående begreb på Friskolen i Hinnerup er familiegruppetiden, som for hele skolen typisk ligger om formiddagen. Her arbejder hver enkelt elev ud fra sin egen målseddel, som er lavet i samarbejde med læreren. Det er her man får lavet sine sider matematik, stavetræning eller får skrevet i sin dagbog om sine personlige oplevelser.

(Alle børn skriver dagbog, og hver enkelt har således 10 dagbøger, der beskriver hele ens skoleliv, den dag man forlader friskolen.)

 

Familiegruppetid er også, hvor man er i læsegruppe eller laver et projekt om vulkaner med nogle andre, eller, eller... Alt kan ske i denne familiegruppetid, men grundlæggende bygger den på aftaler med læreren samt elevens ansvarlighed.

Eleverne skal vænnes til at udvikle og udvise ansvarlighed overfor de læreprocesser de indgår i. Vi mener de bedst gør det ved at vi giver dem ansvar. Ikke, at det altid er en let proces - men på sigt en vigtig proces.

Ved at skabe en sund balance mellem de 3 k'er - krav, konsekvens og kærlighed - opøves eleverne i at forvalte ansvarlighed og respekt for sig selv og andre i de sammenhænge de indgår i.

 

Undervisningen på Friskolen i Hinnerup omfatter herudover fagkurser og temaer.

Fagkurser og temaer. I løbet af en typisk uge vil der på de enkelte lag og i grupper være forskellige fagkurser, der specielt sigter mod at præsentere nyt stof indenfor de forskellige traditionelle fag.

Her er undervisningen meget lærerstyret, og sigter mod at åbne nye døre og muligheder eleverne kan bruge i familiegruppetiden.

Specielt i Storgruppen vil kurserne koncentrere sig om eksamensrelaterede fagområder.

 

Temaperioder

I løbet af et skoleår brydes skemaet op én gang til fordel for en temaperiode af 2 ugers varighed. Her tænkes ind i forskellige store temaer, hvor alle de "redskaber", man har tilegnet sig, får mulighed for at gå op i en højere enhed.

Eksempler på historiske temaperioder er "Bronzealderen", "Middelalderen" og "Danmark fra 1850 - 1900". Naturvidenskabelige temaer har omfattet "Naturens gåder" og "Matematik over alle grænser". Vi har været "Rundt om musikken" og haft et "Kunst og Udsmykningstema". Elever og lærere har her arbejdet på tværs af skel og tilhørsforhold. Ved de historiske temaer, har der været arbejdet udfra en storyline, hvor skolen den sidste uge er lavet om til f.eks. en bronzealder-landsby, hvor alle skulle leve sig ind i de forskellige roller og gøremål, der fandtes dengang.

 

Lejr og rejse

Fast ligger også en temaperiode, hvor alle grupper er på lejr. Den ligger typisk i begyndelsen af året så de nye grupper lærer hinanden lidt at kende.

En gang hvert 2. år "bortføres" Udskolingen til en udenlandsrejse for på egen krop at mærke et andet lands kultur, mennesker, dufte osv. Turen er de sidste gange gået til Estland . Tidligere har turen gået til Tunesien, Ungarn og Tyrkiet.

 

Omverdenstema

Fast bestanddel i årets løb, er også omverdens-temaet, hvor alle elever kommer ud og mærker det virkelige liv uden for friskolen. Vi sender elever fra børnehaveklasse til 9. klasse i en form for erhvervspraktik. For de smås vedkommende mere som besøg på forskellige arbejdspladser, men for mellem- og storgruppen som reel erhvervspraktik. Her får eleverne erfaringer, der kan gøre deres valg mere nuanceret, når den tid kommer.

 

Friskolens undervisning og fælles mål

Som alle andre friskoler er vi overordnet forpligtede til at give en undervisning, ”der skal stå mål med det, der sædvanligvis kræves af undervisningen i folkeskolen”.

Friskolen i Hinnerup har fra starten i 1984 valgt, at eleverne afslutter deres skolegang med

Folkeskolens Afgangsprøve.

Som en konsekvens heraf leder Friskolens samlede undervisning naturligt hen imod Folkeskolens slutmål.

 

Friskolen i Hinnerup har benyttet sig af retten til at søge fritagelse for prøve i historie og kristendomskundskab med henvisning til, at det strider imod vores overbevisning af lade to så dannelsesmæssige vigtige fag blive gjort til genstand for prøve.

 

I forhold til Folkeskolelovens trin- og delmål for de forskellige fag, vil der på vores skole naturligt være nuancer og forskelle med hensyn til planlægning, indhold og gennemførsel af undervisningen, men det er vores overbevisning, at vi til fulde lever op til ”Fælles mål”.

 

Hvis der er afvigelser i forhold til folkeskolens trin- og delmål, vil det typisk være indenfor

orienteringsfagene. Det kan være svært at afgøre præcist på hvilke klassetrin man skal kunne hvad, og hvordan det efterprøves, men efter nøje gennemarbejdning af faghæfterne for de enkelte fag, mener vi, at vi sagtens kan stå inde for vores måde at prioritere undervisningen på i forhold til de krav, der stilles til del- og delmål.

 

 

Temaperioder

For at få sammenhæng i undervisningen, samt gøre den vedkommende, har vi igennem tiden samlet disse fag i temaperioder af op til 3 ugers varighed, i stedet for som i Folkeskolen at tildele en time ugentligt, bare for at leve op til trinmålene.

Således har vi igennem de sidste år indgående været igennem temaer, der udfra beskrivelserne i ”Fælles mål”, dækker flere forskellige fag på en gang:

Fagene bliver levendegjort i en overordnet sammenhæng og får herved reel værdi, i stedet for blot at fremstå som enkeltstående fag.

Bronzealderen – Vikingetiden – Middelalderen – Danmark i 1900 tallet –

De store opdagelsesrejsende – Livets vidundere – Afrika/Ghana m.fl.

Skolen i skoven – naturuger for blot at nævne nogle få.

Inden for biologi og geografi søges en del af fagenes indhold desuden dækket ved at alle grupper er på lejr en gang om året. Lejrene og indholdet på disse bliver i høj grad udsøgt og planlagt udfra at dække faglige områder mht.

Der kan fortælles meget mere og uddybende om denne form for undervisning, ligesom der vil kunne tilvejebringes meget godt evalueringsmateriale i form af skrift - film - billeder omkring udbyttet af denne form for undervisning.

 

Lærernes arbejde med fælles mål

Lærergruppen har igennem de seneste 2 år gennemgået centrale fag udfra Folkeskolens ”Fælles Mål”.

Lærerrepræsentanter fra hvert af skolens undervisningslag, har spejlet ”Fælles mål”.

I forhold til vores målsætning og virkelighed, og bragt det til fælles drøftelse I lærergruppen og bestyrelsen.

Offentliggørelse af disse interne evalueringer for de enkelte fag drøftes for indeværende i

lærergruppen.

 

Karakterer – og offentliggørelsen heraf

Det er vores overbevisning, at udbyttet af et helt skoleliv ikke udelukkende kan gøres op ved hjælp af en samlet gennemsnitskarakter for hele skolen. Der er mange andre kompetencer der på sigt mindst er lige så vigtige som karakterer.

Eksempelvis kan et 7-tal for én elev være udtryk for en langt større præstation fra både lærers og elevs side sammenlignet med et 10-tal for en anden elev.

Alligevel er vi forpligtede til at offentliggøre karakterer på hjemmesiden.

Der henvises til følgende hjemmesider, der indeholder opgørelse af karaktererne opnået ved folkeskolens afgangsprøver.

Undervisningsministeriets hjemmeside : www.uvm.dk

 

Facts:

Ser man samlet over 10 årig periode er Friskolens samlede karakterer blandt de 100 - 200 bedste skoler blandt de 1600 skoler der afholder afgangsprøver.

Friskolen i Hinnerup har benyttet sig af retten til at søge fritagelse for prøve i historie og kristendomskundskab med henvisning til, at det strider imod vores overbevisning at lade to så dannelsesmæssige vigtige fag blive gjort til genstand for prøve.